Leje af navneskilte - besparelser og cirkulær økonomi

Vores leje af navneskilte er en service for dig, som gerne vil gå hele vejen og ikke blot tænker bæredygtighed, men også tænker bekvemmelighed og besparelse ind i ligningen. For der er både tid, penge og miljø at spare ved at leje dine navneskilte til dit næste arrangement.

Hvad vil det sige at 'leje' sine navneskilte?

At leje sine navneskilte betyder i bogstaveligste forstand, at du lejer de navneskilte du skal bruge til dit arrangement, du anvender dem, og du leverer dem tilbage efter endt brug, akkurat som hvis du lejer en bil eller noget andet. Herefter kan en anden kunde leje de samme skilte, og således bliver navneskiltene en del af en cirkulær økonomi, hvor vi genbruger de ressourcer, som er til rådighed. Vi sørger selvfølgelig for, at skiltene er i god stand når du modtager dem, således at de er rene og pæne og dine deltagere ikke kan se, at skiltene har været i brug før.

Sammen med de lejede navneskilte leverer vi dansk producerede indstik af 100% genbrugspapir til at printe på, bakker til opstilling og uddeling af navneskilte samt indsamlingsbeholder til indsamling og returnering af navneskiltene efter brug. Med andre ord indeholder lejen alt hvad du har brug for, for at kunne udfylde, udlevere og indsamle dine navneskilte. Sidst men ikke mindst medfølger en GLS returseddel, så du nemt og gratis kan sende de lejede skilte retur til os.

All-inclusive navneskilte

Står du i en situation, hvor du gerne vil modtage navneskiltene i udfyldt stand, så hjælper vi selvfølgelig også gerne med det. Så skal vi blot blive enige om et ønsket layout, hvorefter vi sørger for opsætning og flet med din navneliste og samtidig sørger for at navneskiltene udfyldes og sættes op i alfabetisk orden i vores praktiske opstillingsbakker, som vi derved også bruger til at levere navneskiltene i. Nemmere bliver det faktisk ikke. Så behøver du ikke gøre andet end at stille bakker og indsamlingsbeholdere op, hvorefter folk nemt kan finde deres navneskilt og aflevere det igen efter brug.

Dansk producerede navneskilte med 70% genbrugsplast

De navneskilte vi lejer ud er vores serie 30 navneskilte, som er af kraftig kvalitet designet og produceret i Danmark og som indeholder 70% genbrugsplast. De indstik som medleveres er ligeledes dansk producerede og er fremstillet af 100 % genbrugspapir.

Navneskiltene kan leveres med forskellige muligheder for fastgørelse på tøjet - det være sig klemme/nål, magnet, plastklemme, metal klemme eller sikkerhedsnål. Du kan kombinere de forskellige typer alt efter, hvad du mener der vil være bedst for dine deltagere - måske nogle foretrækker magnet mens andre foretrækker klemme/nål. Da navneskiltet er det helt samme uanset fastgørelse, så kan du frit kombinere dem uden at det kan ses når skiltet bæres på tøjet.

Kontakt os i dag

Synes du det lyder interessant, og vil du gerne høre mere om mulighederne og praktikken omkring hvordan leje af navneskilte foregår, så ring eller skriv til os for videre dialog om, hvorvidt leje kunne være en god løsning for netop jer. Vi sidder klar til at hjælpe på info@kongresartikler.dk eller på tlf. 4362 3210.

 

Leje af navneskilte

Ring for pris

Lagerstatus: Leveringstid oplyses ved bestilling