Bæredygtige kongresmærker
Vi kan levere alt inden for bæredygtige kongresartikler og eco produkter, og bæredygtige kongresmærker er ingen undtagelse. Ønsker du at arrangere og afholde et så bæredygtigt event, f.eks. konference, messe eller kursus som muligt, er det oplagt at købe kongresartikler, herunder kongresmærker, der er fremstillet af bæredygtige materialer. Gå på opdagelse i vores store udvalg af bæredygtige kongresmærker nedenfor og lav en bestilling med god samvittighed.
Find alt i bæredygtige kongresmærker hos Kongresartikler.dk
De klassiske kongresmærker er fremstillet af plast, som isoleret set er et rigtig godt materiale, så længe det ikke ender i naturen. Naturen har nemlig meget svært ved at nedbryde plast.
Vi skal ikke nødvendigvis helt væk fra plast, men vi vil gerne tilbyde et alternativ til kongresmærker af plast - i form af kongresmærker af bæredygtige materialer som f.eks. genbrugspap.
Vi tilbyder bl.a. bæredygtige kongresmærker i følgende materialer:
- 100 % portugisisk kork
- 100 % genbrugsmaterialer
- 100 % bæredygtig plast
- 40 % genbrugsplast
- 70% genbrugsplast
Du kan læse mere om de forskellige materialer herunder.
Kongresmærker af 100 % portugisisk kork
Blandt vores mest bæredygtige kongresmærker finder du mærker af 100 % portugisisk kork. Det karakteristiske ved disse mærker er, at de udelukkende er fremstillet af naturens egne ressourcer, i dette tilfælde korkpapir. Kongresmærkerne af 100 % portugisisk kork er både designet og fremstillet i Danmark.
Der er ikke mulighed for at sortere kork til genanvendelse, men det er til gengæld muligt at brænde korken og bruge energien til opvarmning.
Kongresmærker af 100 % genbrugsmaterialer
Vi tilbyder også en række bæredygtige kongresmærker af genbrugsmaterialer.
I vores sortiment finder du både kongresmærker af 100 % genbrugspap og kongresmærker af 100 % genanvendelig plast. Du har desuden mulighed for at købe navneskilte af genbrugspapir.
Kongresmærker af 100 % bæredygtig plast
Hos Kongresartikler.dk er vi også leveringsdygtige, når det kommer til kongresmærker af 100 % bæredygtig plast. Mærkerne er produceret i EU, og de anvendte materialer indeholder hverken blødgører, tungmetaller, svovl eller klor.
Disse mærker er et rigtig godt alternativ til de traditionelle kongresmærker af plast.
Kongresmærker af 40 % eller 70 % genbrugsplast
I vores udvalg finder du slutteligt kongresmærker af 40 % eller 70 % genbrugsplast, der er fremstillet i Danmark. Den nye plast vi har fået hjem indeholder 70 % genbrugsplast og fremadrettet, når produkterne med 40 % genbrugsplast er udsolgt, vil samtlige denne type kongresmærker indeholde 70 %. Disse mærker er velegnede til gentagen brug, og de kan derfor med fordel indsamles efter endt event. At genbruge kongresmærkerne vil gøre godt for både økonomien og for klimaet.
Magnet, nål, klemme eller plastklemme?
Du kan købe kongresmærker af 40 % eller 70% genbrugsplast med enten klemme/nål, magnet, nål, klemme eller plastklemme. Der er fordele og ulemper ved de forskellige løsninger.
For at beskytte tøjet kan det være en god idé at vælge kongresmærker med klemme eller magnet. Disse kongresmærker er lette at sætte på tøjet og efterlader ingen mærker eller huller i skjorten eller blusen.
Hurtig levering af bæredygtige kongresmærker
Vi har altid masser af bæredygtige kongresmærker på lager, og vi kan derfor tilbyde hurtig levering til hele landet året rundt. Hvad end du derfor er tidligt eller sent ude med planlægningen af det kommende event, kan vi dække behovet for kongresmærker. Hvis de ønskede mærker er på lager, kan vi som hovedregel levere dem inden for 1-2 hverdage.