Generelle oplysninger
Kongresartikler.dk
(H.P. Valdal A/S)
CVR-nr.: 35 77 50 13
Engager 9, DK-2605 Brøndby
info@kongresartikler.dk
+45 43 62 32 10
Åbningstider:
Man.-tor. kl. 8.30-16.00, fre. kl. 8.30-14.00.
Weekender og helligdage: Lukket
Levering
Varer bestilt mandag til fredag inden kl. 12.00 afsendes i udgangspunktet samme dag, såfremt de er på lager. Ordrer modtaget efter kl. 12.00 afsendes næste hverdag. Ordrer modtaget i weekenden (lørdag/søndag) samt helligdage afsendes førstkommende hverdag. Kundetilpassede varer med logo, indgravering eller med særlige mål har længere leveringstid, hvilket oplyses fra opgave til opgave.
Alle forsendelser leveres normalt med GLS, og som udgangspunkt stilles ingen forsendelser uden kvittering for modtagelsen. Såfremt der ikke træffes nogen på modtageradressen lægger fragtmanden besked. Herefter er det købers ansvar at kontakte fragtmanden for aftale om mulig afhentning - typisk i en GLS pakkeshop. Leveringer som efter købers ønske stilles uden kvittering er for købers egen risiko ved evt. mangler og beskadigelse.
Kongresartikler.dk tilbyder Express levering af varer. For levering førstkommende hverdag SKAL bestilling afgives senest kl. 12.00 på bestillingsdagen. Kongresartikler.dk kan da mod et express-tillæg tilbyde GLS Express 10- og GLS Express 12-service, som lover levering senest kl. 10.00/12.00 førstkommende hverdag. Bemærk dog at Kongresartikler.dk ikke kan stilles til regnskab, såfremt varerne ikke leveres inden kl. 10.00/12.00 førstkommende hverdag, hvis dette skyldes fejl hos GLS.
Kongresartikler.dk leverer i hele Danmark, men kan også levere til udlandet til gældende fragtrate.
Betalingsmuligheder
Kongresartikler.dk tilbyder mulighed for betaling med dankort, kreditkort, MobilePay eller kontooverførsel via webshoppen. Betalingen for de bestilte varer hæves først på dit kort, når varen afsendes. Ved afhentning af varer på vores adresse i Brøndby tilbydes betaling med kontakter eller med MobilePay.
Ydermere tilbydes muligheden for køb på faktura. Dette forudsætter oplysning af firmanavn samt cvr. nummer og forudsætter køb for over kr. 750,- ekskl. moms og levering. Ved køb under kr. 750,- fremsendes en proforma faktura til betaling inden varerne afsendes.
Endelig tilbydes fakturering via EAN nummer, hvilket ligeledes kræver oplysning af firmanavn og cvr. nummer.
Bemærk at ved bankoverførsel, check el. lign. er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.
Betalingsbetingelser
Sidste rettidige betalingsdag fremgår af fakturateksten. Erlægges betaling ikke rettidigt, beregnes en rente på 1,75% pr. påbegyndt måned (dog min. 25 kr.), regnet fra den på forsiden angivne forfaldsdag. Derudover pålægges et rykkergebyr på 50,- kr. ved 1. rykker og på 100,- kr. ved 2. rykker.
Fortrydelsesret
Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale med flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis. Består varen af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse. Drejer det sig om en aftale om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du får den første vare i fysisk besiddelse.
Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved at kontakte os på info@kongresartikler.dk eller på tlf. +45 4362 3210. Alternativt kan du benytte standardfortrydelsesformularen. I din meddelelse skal du gøre tydeligt opmærksom på, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret.
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.
Varer undtaget fortrydelsesretten
Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:
1. Varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg, herunder varer med logo, med indgravering eller varer i særlige mål.
Returnering
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal selv afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering og til varen er modtaget retur hos os.
Manglende original emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse, så for at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, anbefales det, at varen returneres i original emballage.
Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.
Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.
Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.
Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:
Kongresartikler.dk
Engager 9
DK-2605 Brøndby
Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere den personligt på ovenstående adresse mod forudgående aftale.
Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.
Reklamationsret
Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.
Når du handler hos os som forbruger, har du 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Den eller de varer du ønsker at reklamere over skal returneres til os, således at vi kan vurdere reklamationen og evt. gå videre med denne til vores leverandører. Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Varen sendes til:
Kongresartikler.dk
Engager 9
DK-2605 Brøndby
Når du returnerer varen, bedes du beskrive problemet så detaljeret som muligt.
Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.
Persondatapolitik
For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger:
Navn, adresse, tlf.nr. og e-mailadresse, samt evt. firmanavn og cvr. nummer.
Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig. Oplysningerne opbevares ikke længere end nødvendigt af hensyn til de formål, hvormed de er indsamlet. For bedst muligt at kunne vejlede dig vedr. tidligere køb og evt. prisaftaler, opbevares person- og købsoplysninger i 10 år fra sidste transaktion, hvorefter oplysningerne slettes.
Den dataansvarlige hos www.Kongresartikler.dk er H.P. Valdal A/S.
Dine oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjemand.
Som registreret hos H.P. Valdal A/S, har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven, og henvendelse i forbindelse hermed rettes til: info@kongresartikler.dk
Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til info@kongresartikler.dk/ +45 4362 3210. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Dette kan ske ved henvendelse til Europa Kommissionens digitale klageportal 'Online Dispute Resolution'.
Information om nyhedsbrevet
Når du siger ja tak til nyhedsbrevet fra Kongresartikler.dk, accepterer du, at vi hver uge kan sende dig information omkring bl.a. tilbud, konkurrencer, events, trends og tips. Med vores nyhedsbreve har vi ambitioner om at være mere end en webshop med kongresartikler, og derfor sigter vi altid efter at skabe indhold, der både er seriøst og relevant, men også spændende, lærerigt og informativt.
Nyhedsbrevet er elektronisk baseret, og du får derfor al information på den e-mailadresse, du har tilmeldt.
Dataindsamling
Som modtager af nyhedsbrevet fra Kongresartikler.dk giver du samtykke til, at vi registrerer de oplysninger, som angives ved tilmeldingen. Vi beskytter dine oplysninger og giver dem ikke videre til en tredjepart. Oplysningerne anvendes udelukkende til internt brug og gør det muligt for os at lave endnu bedre nyhedsbreve i fremtiden.
Afmelding
Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen, og alle de oplysninger, du har givet os, vil blive slettet. Du kan både afmelde dig på vores hjemmeside, men får også muligheden for at afmelde dig i hvert enkelt nyhedsbrev, som vi sender til dig.
Ang. konkurrencer for nyhedsbrevstilmeldte
Vi trækker tilfældigt lod bland alle nyhedsbrevslæsere. Når en konkurrence sættes i gang trækkes vinderen i slutningen af måneden, hvis ikke andet er anvist. Vinderen får direkte besked på mail og offentliggøres på vores sociale medier og i kommende nyhedsbrev. Præmien sendes til vinderen, portoen betaler Kongresartikler.dk. Hvis vi ikke modtager svar på mail fra vinderen om leveringsadresse inden for 10 dage, sender vi besked til 1. vinder om at vi trækker en ny vinder.
Handelsbetingelserne er senest opdateret den 23. februar 2023